Kortfilm i undervisningen

OFF – Odense International Film Festival tilbyder undervisningsmateriale

Film i det korte format er som skabt til undervisning. På kort tid kommer vi vidt omkring, både geografisk og tematisk. Derfor har OFF gennem tiden fået udarbejdet forskellige undervisningsmateriale af dygtige fagpersoner.

Filmformatet er kort, men effekten lang, og der er helt sikkert meget at diskutere både i og uden for klasseværelset efterfølgende.

DIY stopmotion - færdigt kit til brug i undervisning!

OFF og Guldastronaut tilbyder et skræddersyet stopmotion-forløb til undervisning i dansk, billedkunst eller tværfaglige forløb, f.eks. med H.C. Andersen som tema. Fokus er på at arbejde med eventyr som genre, dramaturgisk opbygning og produktion. Formatet er en god måde at arbejde med handlingsforløb på en interaktiv og levende måde, som er med til at fange elevernes interesse og skabe engagement. Samtidig er det særligt velegnet til at øve gruppesamarbejde, håndtering af medier og kreativtænkning.

Animationskittet er udviklet på baggrund af vores afprøvede animationsworkshop målrettet skolebørn under OFF25. Det er helt gratis at hente!

Fristen for gratis bestilling er den 1. marts 2026.

Du kan læse mere om kittet og finde bestillingsformularen her.
MSiB (Med skolen i biografen) - fra 7. klasse-gymnasiet

Siden 2017 har OFF med stor begejstring været en del af DFIs projekt "Med Skolen i Biografen", og har siden da suppleret det eksisterende, ambitiøse tilbud til børn og unge med fabelagtige kortfilmpakker til projektet med tilhørende undervisningsmateriale.

Læs mere
Kortfilm i folkeskolen - alle klassetrin

OFF tilbyder dig en række konkrete forslag til, hvordan du som lærer kan igangsætte eller videreføre arbejdet med korte og lidt længere filmproduktionsforløb i grundskolen – på de tre trin: indskoling, mellemtrin og udskoling.

Læs mere
Undervisningsmateriale til YOU-pakkerne fra OFF26

Som et nyt tiltag til OFF26 er der udarbejdet undervisningsmateriale til ni af de film, der er udtaget til Ungdomskonkurrencen. For YOU1 gælder det for filmene Trophy, Jacob & Anxiety og Service Bus. For YOU2 er det filmene Out of the Blue, Soulmate og Faces. Og for YOU3 er det filmene The Brave Swing, Where the light stays og Act!

Alle ni kortfilm, som indgår i undervisningsmaterialet, kan ses i deres respektive konkurrenceprogrammer i uge 35 på OFF. Derudover vil filmene være gratis tilgængelige på OFF - Odense International Film Festivals streamings platform, www.offstream.dk, fra uge 35 af og frem til uge 42 i 2026.

Undervisningsmaterialet er udarbejdet til OFF26 af Michael Møller, lærebogsforfatter og lektor i dansk og mediefag, Sct. Knuds Gymnasium, august 2026.

Se undervisningsmaterialet her Se filmene her
Education No Matter What

Europa-Kommissionen lancerer nu gennem Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (DG ECHO) en kommunikationsindsats for at øge kendskabet til vigtigheden af uddannelse i nødsituationer.

Denne værktøjskasse indeholder materialer og information, som I kan bruge til at få elever på jeres skole eller uddannelsesinstitutioner til at engagere sig i emnet. ​ ​

Undervisningsmateriale og dokumentar
Kort er godt! i undervisningen - fra 7. klasse

Podcasten Kort er godt! tager naturligt sit udgangspunkt i det korte format: i hver episode vil værterne tale om en kortfilm. Kort er godt! er ikke anmeldelser af film; det er en samtale mellem to mennesker, der lige har set en film og deler deres oplevelse. Alle har mulighed for at se de korte film før eller efter, de lytter med.

Læs mere